FAQ

FUPZ LYDER SOM NOGET, DU SELV HAR FUNDET PÅ?

Jeg hedder oprindeligt Kim Fobian Aakeson, men er sådan en der altid har haft øgenavne, Pondus, Åke, alt muligt, og da mine venner opdagede det der mellemnavn, ville jublen ingen ende tage og så hed jeg altså Fupz. Da jeg så begyndte at illustrere (det var i starten af 80’erne) skulle jeg have noget kvikt at signere med nede i hjørnet og så blev det Fupz og det er hængt ved, den slipper jeg ikke fra.

LÆSTE DU MEGET SOM BARN?

Jeg fik læst meget højt og blev rimelig kæk da jeg selv blev i stand til at læse, jeg læste Tintin, jeg læste Illustrerede Klassikere, Asterix, Lucky Luke, alt muligt.

HVORFOR SKRIVER DU?

Det hurtige svar er at jeg virkelig, virkelig godt kan lide det. Jeg startede i sin tid som illustrator og begyndte egentlig at skrive for at have noget at illustrere, men tegningerne krympede og texten voksede og til sidst var det ikke rigtig til at diskutere med, jeg var ikke længere tegner, jeg var sådan en der skrev.

PÅ HVILKEN TID AF DØGNET SKRIVER DU BEDST? OG HVOR HENNE?

Min kontortid er nok varmest sådan 10 til 15, arbejdsdagen foran mac’en er sjældent meget længere og det er der jo også noget praktik omkring, en datter på 8 der skal i skole og kommer hjem igen, men det hænder jo at tankerne simrer videre selvom jeg har rejst mig og lader som om jeg er nogens far eller nogens mand.

Jeg er ikke særlig sart, jeg er bærbar og kan skrive hvor som helst, i toge, i flyvere, på cafe, i sengen, men når det er sagt, så foregår langt, langt det meste hjemme på kontoret, mine arbejdsdage er imponerende ens.

HAR DU SÆRLIGE RITUALER, INDEN DU GÅR I GANG VED COMPUTEREN?

Næh, der er noget opvarmning med lige at tackle nogle mails og tjekke om verden består derude, betale en regning, derfra er det business as usual

HVORDAN VED DU, AT EN NY BOG ER VED AT TAGE FORM?

Det kan se ud på mange måder, men der er tit et pænt langt tilløb for jeg ved alt for godt hvor stort og massivt arbejdet er, så jeg vil rigtig gerne starte på det der føles rigtigt, en vis optimisme skal der helst være til stede, men før eller senere kommer der sådan en slags følelse af at bordet fanger, at nu er det den ide der skal undersøges og skrives på, at der ikke er nogen vej udenom

NÅR DU BEGYNDER AT SKRIVE EN HISTORIE, HAR DU SÅ DEN HELE I HOVEDET ELLER KOMMER DEN HEN AD VEJEN?

Tit ved jeg ikke meget når jeg starter, det bliver nemt lidt uinteressant hvis man er klar over alting på forhånd, lidt dødt, tit kommer de mest inspirerende ting i selve arbejdet, der opdager man noget man ikke havde øje på før, eller noget nyt opstår, noget man aldrig ville have været i stand til at tænke før man gik igang, det er meget  det der gør det skønt at skrive, at der sker noget uforudset 

HAR DU ET TRÆK, EN DIMS ELLER NOGET TREDJE, SOM ALTID GÅR IGEN I DINE TEKSTER?

Mange fædre og sønner, tror jeg? Både i film og børnebøger og det har sikkert at gøre med min egen rodede farhistorie, en biologisk far jeg ikke så i mange år, en adoptivfar jeg endte med at kalde far og sådan noget.

HVAD ER DET DÅRLIGSTE, DU HAR SKREVET?

Det jeg har det sværest med er hvis jeg selv synes jeg er gået under mine standarder, at jeg på en eller anden måde kunne have gjort mere eller andet eller at jeg burde have set det komme, skidtet. 

   Jeg har jo på den led et privat regnskab omkring mine ting, en rangering som ikke nødvendigvis flugter med det offentlige regnskab, altså med anmeldelser, kommerciel succes og fine festivaler, alt det der. Jeg synes tit noget andet, men det er hemmeligt. 

HVAD ER DIT MEST UDTALTE SÆRKENDE SOM FORFATTER, HVIS DU SELV SKAL SIGE DET?

Det må blive min rastløshed. Og min produktivitet. Og de hænger nøje sammen, min force er at jeg aldrig blokerer, jeg driver det altid videre, skriver hver dag, men mit store problem er så det med at blive i en historie, draft efter draft efter draft. 

   Der er en indledende fase hvor man går på jagt efter historien, det er ret inciterende, man ved ikke om man finder den, man håber, arbejder, arbejder, arbejder, og hvis man så opdager at man har den, så er resten faktisk knap så spændende og her er det så at jeg nemt kommer til at drive videre ind i et nyt projekt, kommer til at starte andre ting op og det giver altså nogen hyldemeter hen ad vejen.

ARBEJDER DU PÅ FLERE PROJEKTER AD GANGEN?

Altid, jævnfør min rastløshed slash produktivitet, jeg har prøvet at begrænse mig, indtil videre uden held.

ER DINE PERSONER OPDIGTEDE ELLER INSPIRERET AF VIRKELIGE MENNESKER?

Det er altid en pærevælling, man sidder og leder, hvad er der brug for i historien, der er nødt til at være nogen der handler, der skal være nogen der trækker i den anden retning, der skal være det bløde for at andet kan stå hårdt, så man scorer løs fra sin omgangskreds og de mennesker man støder på. 

   Det kan fungere ret godt at nappe en man kender og lege at det er så hans mor, så har man en der taler på en måde, bevæger sig på en måde, krop, stemme. 

   Men måske napper man mest fra sig selv, altså finder noget i hver enkelt karakter man kan genkende, ellers er det svært at skrive dem. Og man har jo været de fleste steder, nag, nid, kærlighed, kujoneri, mod, you name it.

BRUGER DU MEGET DINE EGNE OPLEVELSER I DINE BØGER?

Mjah, altså det hænder jo at der er noget der ryger fra virkeligheden og over i en historie 1:1, men for det meste er det sådan en slags blandingsmisbrug, jeg tager noget fra mit liv, et dilemma, noget jeg hader, noget jeg elsker, en karakter jeg kender og så lader jeg det møde noget jeg har fundet på og ser hvad der sker.

HVOR MANGE BØGER HAR DU SKREVET?

Uh, mange, tjek andetsteds her på hjemmesiden

HAR DU EN YNDLINGSBOG BLANDT DINE EGNE BØGER?

Faktisk ikke, jeg er altid utilfreds på den ene eller den anden måde, altid noget jeg synes ikke helt gjorde hvad det skulle, så min eneste yndlingsbog er den jeg arbejder på lige nu, jeg tror altid den bliver helt rigtig mens jeg er i gang.

HVAD KAN DU BEDST LIDE AT SKRIVE, BØRNE- ELLER VOKSENBØGER ELLER FILM?

Jeg kan faktisk bedst lide at skifte, ikke bare mellem voksen og børne-bøger, men osse mellem bøger og film, jeg er ikke særlig god til at blive i det samme spor, lige meget hvad det er for et medie.

ER DER NOGET DU GERNE VIL FORTÆLLE MED DINE BØGER, ER DER ALTID EN BESTEMT MORALE? 

Ikke sådan bevidst og på forhånd, men det er klart at det altid vil skinne igennem hvem man er og hvad man synes om verden omkring os, og det tror jeg er rigeligt, jeg satser på de moraler der kommer af sig selv

LÆSER DU DINE EGNE BØGER IGEN, NÅR DE FØRST ER UDGIVET?

Kun hvis jeg er ude og læse op, bogmesser, biblioteker, ellers nej, aldrig, jeg er altid mere optaget af det næste projekt, af de historier jeg er gået i gang med siden

HVILKE TANKER LIGGER BAG SKILDRINGEN AF VOKSNE SOM VOLDELIGE, ALKOHOLISEREDE OG LANGT UDE?  

Det er nok sådan voksenrollen sat på spids, vi er jo stærkere end børnene, mentalt og fysisk og vi bruger gerne den magt på den ene eller anden måde, vi elsker, retter, tugter, vejleder, korrekser og børn må ofte opleve det som overgreb af en art, en indgriben i deres lyst, nydelse, nysgerrighed, hvad enten der nu er gode grunde til det eller ej.

Men de voksne er på den ene eller den anden måde det bestående samfund, det eksisterende, vedtagne eller den udøvende magt. Det kan være følelsesmæssig dominans som i Det Satans Ukrudt hvor moderens sorg er altdominerende, eller det kan være en korporlig dominans som i Køter.

FORHOLDER DU DIG TIL DRENGE- OG PIGEROLLER OG KØNSROLLER I DINE BØGER?

Det gør jeg sikkert, men ikke synderligt bevidst, jeg har aldrig besluttet mig for at nu var det tid til en rask pige der ikke var bange for mørke. Jeg har heller aldrig gjort mig umage for at der var en mor der kunne slå søm i. Jeg tror egentlig jeg tit spejler verden som jeg ser den og kender den, med de muligheder og klicheer der ligger og lurer i det. 

HVORDAN HAR DU DET MED HAPPY ENDS?

Det kommer nok lidt an på hvor happy, hvis nogen skal til at leve lykkeligt til deres dages ende, har jeg det lidt stramt, det virker som sådan en meget lukket fest, men håb har jeg ikke noget i mod, det tror jeg tit jeg selv får skrevet mig frem til. Jeg skrev engang en feel bad film og den sluttede virkelig sort og det har jeg faktisk fortrudt senere hen, jeg synes ikke det var nødvendigt, det var mere en viljesakt, jeg ville vise at jeg var andet og mere end komedierne.

 

HVAD ER DEN BEDSTE SÆTNING, DU HAR SKREVET?

Den håber jeg stadig jeg har til gode.

 

HAR DU ET GODT RÅD TIL DEM DER GERNE VIL SKRIVE?

Ork, jeg har 10 og de kommer her:

1 DU SKAL VÆRE SULTEN

Eller du skal lade være. Tag til børnebogsmesse i Bologna. Gå ind i hal 14. Se på hylderne.Der findes en milliard million børnebøger. Mindst. Der er ingen grund til at skrive flere, faktisk ikke. Der laves så rigeligt. Med mindre du er sulten. Med mindre du har svært ved at lade være. Med mindre det virkelig er det du har lyst til. Med mindre du glæder dig til at se hvad du skriver.Sådan må det starte. Der er mange andre ting i verden man kan bruge tiden på. At skrive skal være som at pisse. Hvis man skal, så skal man.

2 DU SKAL LÆSE

Selvfølgelig skal du det. Du er jo forfatter. Og du er ikke den første i verden. Andre har været før dig. Nogen af dem er muligvis dygtigere end du nogensinde bliver. Kend dem. Læs dem. Se hvad der er lavet. Se hvor godt det er. Kig op på den overligger. De vil ind imellem lave buler i din selvtillid, men det må du lære at leve med. For du vil også opdage at de ikke er lige gode hele tiden. At tiden er løbet fra noget af det. At der er plads til nye ting. At noget ikke holder mere. Du vil opdage at du ikke er som dem. At de måske ikke altid er dygtigere, de er bare nogen andre, de er ikke dig. Det er det særlige ved dig. At du er dig. Læs.

3 DU SKAL VÆRE FLITTIG

Vores gamle, dumme skolelærere havde ret. Disciplin. Du kommer ingen vegne uden disciplin. Sult, lyst, humør, javel. Men der er også dage hvor tænderne skal bides sammen. Research. Der er også fjerde gennemskrivning. Og virkelig irriterende noter fra din redaktør. Og der er noget med kompositionen. Og noget der skal læses op på. Og noget der skal streges. Det er muligt at genierne kommer sovende til det, det er helt sikkert at vi andre må slide. Husk på dengang Herfølge Boldklub vandt Danmarksmesterskabet i fodbold. De havde ikke landets bedste fodboldspillere, det ved alle. Men de knoklede. De fightede. De opsøgte heldet og de fik pokalen. Sådan er det også for forfattere. Knokl!

4 DU SKAL ELSKE DIT SPROG

Vi skriver på dansk. Dansk er på en måde et meget grimt sprog. Men det er vores sprog. Vi må finde skønheden i det. Vi må udvide sproget, se hvor langt vi kan tage det. vi må drive sproget fremad, udfordre det, finde på nye ord, berige det. Vende og dreje det og få det allerbedste ud af det. Vi må også holde liv i de ord der er værd at holde liv i. Prægtig. Lirekasse. Skydetelt. Elsk dansk. Nyd det. Dyrk det. Du får ikke andre sprog.

5 DU SKAL VÆRE DUM

Når du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

6 DU SKAL GLEMME DE DER BØRN

Børn ser Disneyshow hver fredag. Og de kan lide det. Børn vil høre historier med lyshårede, kedsommelige prinsesser, igen og igen. Børn har ingen fornemmelse for kvalitet. Børn er dumme, børn er lunefulde, børn har dårlig smag. De kan også være kloge, midt i det hele. Og elske lige den historie du elsker. Børn forstår alt muligt de strengt taget er for dumme til at forstå. Børn er nemlig ligesom alle andre mennesker. Sæt dig og se en gennemsnitlig tv-serie. Se hvordan de prøver at være venner med alle, at komme alle i møde. Derfor er de så kedelige, de tv-serier, så ligegyldige. Fordi nogen prøver at regne den ud. Så glem de børn. Du kan ikke lure deres smag. Du kan ikke bruge dem til noget. Du har kun dig selv, din smag, dine fornemmelser for sne og sol. Dit arbejdsværelse er ikke et demokratisk forum. Det er dit rum. Fortæl dig selv noget. Og lad det være sørgeligt, lad det være sjovt, tankevækkende, hvad som helst. Bagefter vil det vise sig hvor mange disciple du får.

7 DU SKAL VÆRE UARTIG

Du må ikke høre efter hvad læreren siger, ikke hele tiden i hvert fald. Det nye sker når nogen gør det nye. Det vi ikke plejer. Det man ikke gør. Hvis ingen gik over stregen ville vi hænge i det gamle. Enhver tid må fi nde sine streger og derfor må de overtrædes. Ellers er det ikke til at se dem. Pippi Langstrømpe gik over stregen. Dem de havde dengang. I dag er hun mainstream. Det er din tur. Hvad er det skandaløse i din historie? Det er et godt spørgsmål. Måske er der ikke noget skandaløst i den historie du er ved at skrive og måske skal der ikke være noget. Det er tilladt at fortælle at vi skal være søde ved hinanden. Men måske skal der være noget man kan være uenig i? Nogen gange skal der vel? Ellers kan det jo være det samme? Det skandaløse udfordrer tidens streger. Så vi bedre kan se hvor de er.

8 DU SKAL STJÆLE

Med arme og ben. Men kun fra de bedste. De bedste har sikkert også stjålet fra dem de syntes var de bedste. Prøv bare at planke og kopiere, du vil opdage at der er grænser for hvor tæt du kan komme på, du hænger nemlig på dig selv, på den du er, på det du er. Det bliver aldrig mage til. Så stjæl. Vi andre gør det også og vi er ikke engang flove. Vi kan måske finde på at kalde det inspiration, at nogen har inspireret os. Vi kan kalde det hvad vi vil, bare vi gør det. Og gerne ved højlys dag.

9 DU SKAL SKABE DIG

Du skal skabe dig og du skal skabe dine egne måder at arbejde på. At få ideer på. Hvem siger det starter med ord? Måske er du sådan en der skal have en tegning først? Tig en tegner om en tegning. Hvem siger du skal skrive alene, måske du skal skrive mod en anden forfatter? Plag en kollega. Måske skal du være husforfatter i en børnehave? I en fætter BR butik? I Zoologisk Have? Hvordan ser din historie ud hvis der ikke er et eneste tillægsord i den? Hvad hvis du klipper din fine fortælling op og prøver andre rækkefølger? Hvad hvis du byttede rundt på replikkerne, så han sagde hendes og hun sagde hans? Hvad hvis du fletter din nye historie med en gammel historie? Skab dig dog. Endelig kan du få lov. Alt det du vil.

10 DU SKAL SKRIVE

Basta. Glem bare alle de andre bud. Du skal skrive. Du er forfatter. En forfatter skriver. En forfatter kan godt holde møder på forlaget og få frokost og snakke om det det der engang skal skrives. En forfatter kan mødes med andre forfattere og snakke om hvor hårdt det er at være forfatter. En forfatter kan gå med kappe på ved stranden og se ud over havet. En forfatter kan godt ligge i haven og tænke over livet. Men en forfatter skriver altså. En forfatter sætter sig og gør det. Hver dag. En forfatter skriver nemlig også når han føler sig ubegavet. Og uinspireret. Og i modvind. En forfatter ved at man ikke kan vide noget på forhånd, det kaster af sig når man arbejder. Det sker måske på den dag der så allermest åndssvag ud. Øjeblikket. Telegrammet fra Gud. Man ved det ikke. Man må skrive for at finde ud af det. Arbejdet er at skrive. Det sker når du skriver. Skriv.